Sådan leves livet i Horsens
- en nærmest uhyggelig subjektiv skildringArkiv over oktober, 2007
Vild med dans?
Nu er jeg jo blevet skudt i skoene (eller er det støvlerne?) at jeg skal til at gå til Line Dance sammen med Sine. Først og fremmest må jeg bekende, at jeg er en smule i tvivl om, hvad der egentlig adskiller Line Dance og Square Dance, som er de to western-danse jeg lige umiddelbart kender til. Jeg drog derfor på webtogt i Wikipedias og YouTubes vidunderlige verdener og fandt følgende:
Line dance (eller linedance) er en danseform under Country & Western stilen.
Hvis vi et øjeblik ser helt bort fra tags og restarts, så er linedance en repetering af de samme trin fra start til slut af en melodi. Typisk bestående af 32, 48 eller 64 taktslag af musikken, hvorefter man starter forfra på de samme trin.
Tjek et par nasty line dancers på You Tube
Line Dancers fra “Dancing Boots” i Horsens
Læs meget mere om Line Dance her: http://da.wikipedia.org/wiki/Line_dance
Square dance er en amerikansk form for folkedans, hvor man danser parvis i formationer af fire par. En danseleder (caller) afgiver kommandoer i takt med musikken.
Square dance video inkl instruktion
Square Dance på Wikipedia: http://da.wikipedia.org/wiki/Square_dance
Jeg er bange for at hverken Line eller Square Dance er noget for mig…. end ikke i denne crazy ‘vild med dans’-tid, hvor både kendisser og pedeller fra Vorbasse svinger stængerne på TV2’s bonede dansegulve. Jeg kan i hvert fald ikke forestille mig, at disse trin bliver en integreret del af mit danse-repetoire (mit danse-hvaffor-noget…jaja et repetoire kan godt bestå af en dans: “ude-af-takt freestyle“). Dermed ikke sagt et ondt ord om hverken Line eller Square Dancers. Hvis jeg skulle ændre holdning, kunne tøjet være en afgørende faktor; i hvert fald er jeg helt tosset med westerns slips…
![]()

De hedder faktisk ‘bolo ties’ og ser bare rasende godt ud.

Her må man bare konstatere, at et almindeligt slips er ’so yesterday’.
p.s. Det er satme da noget af en bule han har i bukserne. Det kan godt være man skulle prøve det der line dance alligevel….
p.p.s. Jeg sad og forsøgte at finde et billede af Chuck Norris (Walker Texas Ranger) med western slips, ligesom for at blåstemple det som topmålet af mandighed. Det fandt jeg ikke… Til gengæld fandt jeg dette billede:

Vi lader lige billedet stå et øjeblik……
OMG – de kan da gå direkte ind på det tjekkiske ishockey landshold.
Numerolog
I forbindelse med vores flytning har jeg overvejet at gå til numerolog for ligesom rigtigt at starte på en frisk. Jacob det er der jo så mange der hedder og det signallérer ligesom ikke den coolness og innovation som jeg kunne ønske mig. På den anden side skal jeg nok mere over i Bjarne, Leif, Preben, Dion, Rico, Nic- grøften, hvis jeg skal blende ind i “fordommenes Horsens” (for all I know, så kan det være at de fleste Horsensianere hedder Balder, Valdemar, Frederik og Georg)?
Nå men sådan umiddelbart så har jeg da visse forventninger til, hvad en numerolog ville anbefale mig. Vi er ikke ude i noget weird som Synthesizer Elguitar, Morgenstjerne Guldsol eller Røvballe Bæhår. Jeg forestiller mig bestemt at beholde efternavnet Vind og så er der kun fornavnet og et eventuelt mellemnavn tilbage. Et par hurtige bud kunne være:
Clint Vind

Casey F.* Vind (F* for f***ing)

Ayatollah Vindmeini (og her altereres efternavnet)

Homer Vind
(se i øvrigt ligheden mellem os her)
Asbjørn Vind
BAM, HURH, YEAH: “Det siges at Bastian Booger lugter så dårligt, at han kan få en spyflue til at falde af en skraldevogn på en varm sommerdag. Ureglementeret, ubehageligt! HURH, YEAH, YEAH.
Nå kun fremtiden og den nærmeste numerolog kan fortælle under hvilket navn jeg vil gå i fremtiden. …